søndag den 12. februar 2012

"Det klæder dig at smile, du bliver overraskende køn. Du burde gøre det noget oftere"

..Sagde min lillesøster til mig i dag. Og så smilede jeg lidt mere.

For selvom jeg har kendt mange mænd, brugt mange nætter i forskellige senge og haft planer om et liv og et fremtid med nogle stykker, er det sjældent jeg har haft hjertet med.
Det er egoistisk, men det har måske altid handlet om, om jeg kunne elskes. Og så var det måske lidt lige meget, om jeg kunne holde af ham.

Og selvom det sidste år har været stoppet til randen på den måde, at jeg nogen gange følte at jeg var ved at blive kvalt, af fyre, så har jeg ikke rigtig følt noget. Ikke for nogen af dem, kan jeg mærke nu.

For ham her, han går lige i hjertet. i hvert fald i mit. Og alle de andre er glemt. Den måde, som han efter vi den første aften vi snakkede sammen, kaldte på mig, efter vi havde sagt godnat. Og lidt genert og usikkert spurgte om han ikke måtte få mit telefon nummer. Og dagen efter, da vi gik tur på stranden sammen med de andre. Og gik lidt for os selv. Og om aftenen, hvor han brugte hele natten på at sidde ved siden af mig og holde mig i  hånden.

I går havde han inviteret mig ud at skøjte. Jeg har aldrig kunnet finde ud af det, selvom jeg har prøvet millioner af gange. Men det var bare som om, at han slet ikke var bange for at falde. Og så blev jeg også lidt mindre bange, og så faldt vi bare sammen. Trak hinanden ned, og hjalp hinanden op.

Og det passer mig fuldstændig elendigt, at vi går på samme skole. Og det passer mine spiseproblemer forfærdeligt. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal præsentere ham for den verden, jeg lever i. Og det er virkelig svært at føle sig så glad for et andet menneske, og samtidig være så usikker på sig selv. At på den ene side føle sig lykkelig, og på den anden side være desperat og på kanten af et sammenbrug fordi jeg er løbet tør for afføringsmiddel. Igen. Og nu tager alt for mange HUSK.
Det er svært at nyde det, for jeg ved, at han kommer til at droppe mig. Jeg ved, at jeg snart bliver fortid. Og så er han videre. Og jeg er stadig lige her.

I morgen skal vi ses efter skole. Han skal vise mig noget. Noget hemmeligt. Glæder mig. Lidt....

2 kommentarer:

  1. Jeg vil ikke lyde som en kliche... Men tro på det gode og du giver jer en langt bedre chance.

    SvarSlet
  2. Der er jo eng grund til, at klicheer er blevet til klicheer :-)
    Og jeg gør virkelig mit bedste!

    SvarSlet