lørdag den 17. september 2011

Why I'm not where you are

" Jeg stoler ikke på dig. Og du sårede mig. At give dig tilladelse til at være i mit i liv, selv bare som en bekendt/ven, er at give dig muligheden for at såre mig igen. Det tror jeg næppe, jeg vil tilgive mig selv.

Jeg har selvtillidsproblemer. Hvor banalt. Min frygt er, at jeg bare er et hul. Bogstaveligt talt. Og ikke noget som helst mere end det. Så hvis det er fordi, du savner et knald. Vil du så ikke bare finde en anden? Min selvtillid holder ikke til flere, der egentlig ikke gider mig.

Jeg synes det er skræmmende, og lokkende at åbne op for 08/09 boksen. Jeg kan ikke huske særlig meget andet, end smerte. Og det ville være rart også at kunne huske nogle positive ting.
Jeg var så ung, og så depressiv. Jeg var så meget et offer. Jeg vil gerne vise dig, resten af verden - og mig selv, at idag er jeg ikke et offer, jeg er en overlever.
Jeg kunne godt tænke mig at forklare, hvorfor jeg handlede som jeg gjorde. Er sikker på, at folk syntes jeg var verdens underligste.
Men på den anden side er jeg bange for, at det hele kommer for meget op; for de fleste ting jeg kan huske, kunne jeg godt tænke mig at glemme."
 



Et uddrag af mine tanker omkring at mødes med min eks, sendt til ham. 


"Jeg er stolt og imponeret over din ærlighed. Og nej, du starter ikke et nyt skænderi.

Jeg vil også godt være ærlig over for dig: Jeg er ret sikker på, vi ikke så hinanden på samme måde dengang. Vi mødtes, kyssede, dyrkede sex, snakkede og hyggede. Scenariet gentog sig, og det blev en slags vane på et tidspunkt. Jeg tror ikke, jeg sansede, at du blev glad for mig på den måde. Jeg havde nok i tankerne, at du ligesom mig nød den helt fantastiske sex, vi havde. Seriøst, jeg har aldrig haft så god sex med nogen som med dig. Men jeg misforstod. Og det må du undskylde.
På vores ferie var jeg bare dum. Det tangerede ren udnyttelse, kan jeg godt se i bagklogskabens ulidelidt klare lys. Og det må du virkelig, virkelig undskylde. Selvfølgelig er det ikke nok at sige undskyld, men ved ikke, hvad jeg ellers skal sige. "



Hans svar. Det er så klart, at det eneste han vil mig, er at bruge mig. Men jeg bliver ikke brugt mere. Jeg er ikke et offer. Og jeg er slet ikke hans offer, ikke mere.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar